Onsdag aften dannede Super Brugsen i Bjerringbro rammen om Bjerringbro Atletik & Motions løbepas, hvor både start og mål var placeret ved butikken.
Super Brugsen, der i mange år har været en trofast sponsor for klubben, lagde plads til både motion og morskab. Uddeler John Sørensen bød velkommen til deltagerne, og efter løbeturen blev der serveret sandwich, sodavand, kaffe og lidt sødt fra butikkens kølediske. Aftenen sluttede med gode indkøbsmuligheder og rabatter for deltagerne. Klubben sender en stor tak til John og Super Brugsen for den varme modtagelse og vedvarende støtte.
Kilde: Bjerringbro Atletik & Motion