I aften kl. 20.00 kan handboldinteresserede opleve Bjerringbro FH's nye hold i aktion, når de spiller en showkamp mod Handballverein Herzogenbuchsee i BioCirc Arena, Viborg. Klubben lokker med fri adgang, og opfordrer alle til at tage familie, venner eller holdkammerater med for at støtte pigerne i deres første træningskamp.
Hvis du ikke kan være til stede i hallen, er der mulighed for at følge kampen live via streaming på Facebook-siden @generationhandball. Der er altså rig mulighed for at heppe på pigerne, både i arenaen og hjemmefra.
Kilde: Bjerringbro FH