Børnehaveklasseleder - vikariat for skoleåret 2023/24

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en børnehaveklasseleder, der med relations kompetente handlinger bidrager med glæde og god energi blandt børn og voksne i og omkring børnehaveklassen. Vi søger en kollega, der er stærk i forældresamarbejde, som vil tage aktiv del i de pædagogiske drøftelser med kolleger og ledelse, og er klar til at være en vigtig del af den foranderlige verden, folkeskolen er.

Som børnehaveklasseleder vil du skulle samarbejde med klassens pædagog, der har timer i undervisningen og SFO. På Rødkærsbro Skole har vi en lang tradition for, at pædagoger deltager aktivt i skoledage og understøtter trivslen, fællesskabet og den faglige undervisning og på lige fod indgår i forældresamarbejdet.

Som børnehaveklasseleder vil du have ansvaret for at tilrettelægge en varieret skoledag for vores spændte skolestartere, der byder på læring og gode oplevelser med deltagelsesmuligheder for alle.

Hvis du skal være en vigtig voksen, i børnehaveklassebørnenes skoleliv, skal det være naturligt for dig at skabe struktur og forudsigelighed, og det skal være en selvfølge, at du arbejder visuelt med din struktur.

Samtidigt skal du også mestre balancen mellem trygheden i det kendte, og skabe rammer om nye oplevelser og mulighed for læring. Du skal sammen med dine kolleger sikre, at børn har lys i øjnene og smil på læben – med dette job, får du muligheden for at åbne verden for byens børn.

Med jobbet som børnehaveklasseleder vil du også få mulighed for at blive en vigtig aktør i vores stærke samarbejde med Rødkærsbro Børnehus. Vi er i gang med at videreudvikle vores stærke samarbejde om at overgangen fra børnehave til skole, skal opleves som en sammenhæng og ikke en overgang. Hvis det skal være en sammenhæng og ikke en overgang, skal de professionelle tage ansvar herfor. Hvis du får jobbet, kan du være med i dialogen, om børn skal være skoleparate eller om skolen skal være børneparate – og om der findes noget mellem disse to poler?

Rødkærsbro Skole er én skole med 310 elever fordelt på 5 afdelinger: SFO, indskoling, mellemtrin, udskoling og klub – der sammen står på 5 værdier: Anerkendelse, engagement, tryghed, flekstabilitet og samhørighed. Hvis det kunne være noget for dig, så læs videre:

Lærere og pædagoger har fælles teammøder og du får mulighed for at mødes ugentligt, med din kommende teammakker.

Vi arbejder i selvstyrende teams og har gennem mange år høstet gode erfaringer med den systemiske tilgang som fundament for vores praksis. Vi insisterer på at skabe en anerkendende og inkluderende skolekultur, overfor både børn og forældre. I dette arbejde er kommunikation, både mundtligt og skriftligt, en vigtig forudsætning for at lykkes.

På Rødkærsbro Skole stræber vi mod det værdistyrede og guidende, fremfor adfærdsregulerende, vi arbejder ud fra et børnesyn, der minder os om, at børn gør det rigtige, hvis de kan.

Vi arbejder hele tiden på at dygtiggøre os og lære af vores fejl, og for tiden er vi nysgerrige på, hvordan vi skaber en god skole og SFO-dag, for de børn vi har.

De fysiske rammer byder på en moderne folkeskole med auditorium, nye legepladser, dejlige udendørsområder, multibane og store lokaler med plads til varierede lege- og læringsformer. Derudover har vi indrettet personalearbejdspladser i lyse lokaler, så du vil opleve gode rammer for dit arbejdsliv.

Har du lyst til at blive en del af vores stærke kollegiale praksisfællesskab, og bliver du ansporet af at arbejde med afsæt i værdier, så er det måske lige dig, vi søger!

Løn og ansættelsesforhold
Løn i henhold til gældende overenskomst.
Forud for evt. ansættelse skal der foreligge en børneattest / straffeattest.
Vi afholder samtaler torsdag den 25. maj kl. 14.00-17.00.

På vores hjemmeside kan du gå på opdagelse efter nærmere oplysninger, men ellers er du naturligvis velkommen til at kontakte pædagogisk leder, Allan Kirkegaard tlf. 41719450 eller skoleleder Claus Wandall tlf. 24 83 66 26.

Stillingen søges via www.viborg.dk med deadline 23. maj 2023, vi læser ansøgningerne i takt med de kommer ind.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Børn & Unge, Brandstrupvej 23, 8840 Rødkærsbro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-05-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://viborg.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=25a9c09f-b6f1-444f-9f88-266f82bbf9a9

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5831545

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet