Bjerringbro byder på en musikalsk oplevelse, når Spicy Voices optræder torsdag den 4. september kl. 19.00 på Niels Due Jensens Plads.
Det rytmiske kor, bestående af sangere fra hele Midtjylland, vil underholde med en blanding af danske og internationale popnumre, klassikere og ballader i moderne korarrangementer.
Der er fri entré, så alle er velkomne til at finde en god plads, og det er muligt at købe drikkevarer. Hvis vejret ikke arter sig, flyttes koncerten indendørs til Viften i Gudenåhuset. Publikum kan se frem til en hyggelig aften fyldt med musikalsk energi i Bjerringbro.