Gymnastikforening engagerede 1. klasser fra Bjerringbro Skole

dato

I uge 35 blev Gudenaadalens Gymnastikforening fyldt med energi, da de bød velkommen til alle 1. klasserne fra Bjerringbro Skole til en fredag formiddag med bevægelseslege, opvarmning og spring. Hallen var fyldt med smil og røde kinder, da børnene udfordrede sig selv på gulvet.

Besøget var en del af det større PULSÅREt-koncept, som Viborg Idrætsråd står bag. Dette initiativ går ud på at sikre, at skoleelever får oplevelser i forskellige lokale idrætsforeninger. Hensigten er at skabe en sund og aktiv ungdom. Gudenaadalens Gymnastikforening ser frem til at have mange af eleverne tilbage på deres gymnastikhold.