Hanne Lukassen fra 365discount Bjerringbro kåres som Årets Kulturbærer for sit engagement og stærke lederskab

Hanne Lukassen, der modtager prisen som årets kulturbærer
dato

Tirsdag den 24. marts samlede 365discount kædens butikschefer og hovedkontor til årets Mission365 i Odense Congress Center. Her blev blandt andet prisen som Årets Kulturbærer uddelt, og i år gik hæderen til butikschef Hanne Lukassen fra 365discount i Bjerringbro.

Butikschefer fra hele landet og hovedkontoret hos 365discount var tirsdag den 24. marts samlet til en dag fyldt med fællesskab og fejring, da discountkæden afholdt årets store medarbejderarrangement, Mission365. Et af højdepunkterne var det traditionsrige awardshow, hvor priser til ekstraordinære indsatser blev uddelt. 

Her blev butikschef Hanne Lukassen fra 365discount på Torvegade 15 i Bjerringbro kåret som Årets Kulturbærer. Hun modtager prisen for at udvise ordentlighed i sin ledelse og skabe god energi omkring sig, også når kravene er høje. Samtidig driver hun sin butik på et tårnhøjt fagligt niveau. 

"At blive kåret som Årets Kulturbærer betyder rigtig meget for mig. Det er en kæmpe anerkendelse, og jeg blev virkelig rørt, da jeg modtog prisen. Jeg har haft fokus på at skabe et stærkt team, hvor alle har det godt og tager ansvar, både for hinanden og for butikken. Jeg har altid troet på, at man skal gå på arbejde glad og gå hjem glad, og det er noget, jeg gerne vil give videre til mine kolleger. Jeg ser prisen som en anerkendelse af det fællesskab, vi har bygget op i butikken, og jeg er utrolig stolt af, hvad vi har opnået sammen." siger Hanne Lukassen.

Et forbillede i hverdagen

Kåringen anerkender ikke kun Hanne Lukassens indsats i egen butik, men også hendes betydning for kollegerne omkring hende. Hun er altid hjælpsom, hjælper på tværs af distriktet og deler gerne sin viden. Samtidig bidrager hun med ærlige og konstruktive indspark til både kollegaer og chefer.

Med sin erfaring og sit engagement er Hanne Lukassen et forbillede for både nye og erfarne butikschefer. Hun viser i praksis, hvordan stærk ledelse, høj faglighed og gode resultater går hånd i hånd med trivsel og fællesskab.

“Hanne er indbegrebet af en stærk kulturbærer i 365discount. Hun tager naturligt ejerskab for både mennesker, drift og fællesskab og gør det med en ordentlighed og god energi, der smitter af på hele butikken. Med sin store erfaring og mange år i kæden er hun samtidig en vigtig drivkraft i den udvikling, vi står i, og hun rækker naturligt ud på tværs af distriktet, deler generøst sin viden og bidrager med perspektiver, der styrker fællesskabet omkring hende,”  lyder det fra Salgs- og Driftsdirektør i 365discount Kenn Birkebæk.

Med prisen som Årets Kulturbærer følger ikke kun anerkendelsen af Hanne Lukassens engagement, men også et rejsegavekort som en del af præmien.

Kilde: Marie Olsen
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.