Bjerringbro Idræts- og Kulturcenter byder på en inspirerende Cafetime torsdag den 22. oktober kl. 19. Her vil Johanne Gade Bovbjerg fortælle om sin rejse fra de første spring i BIF Gymnastik til verdensomspændende ture med DGI Verdensholdet.
Arrangementet, der finder sted på Vestre Ringvej 7, er gratis at deltage i. I pausen tilbyder BIF Gymnastik en kop kaffe, mens der kan købes kage og kolde drikke. Alle er velkomne, og det er oplagt at tage en ven med.