Bjerringbro Gymnasium søger en ledende pedel med tiltrædelse 1. april 2026.
Bjerringbro Gymnasium, i daglig tale kaldet BG, er et mindre og unikt gymnasium, hvor vi uddanner unge stx- og hf-studenter. Vi er pt. 240 elever og ca. 40 medarbejdere. Skolen er meget velholdt, og undervisningslokalerne er moderne med opdaterede IT-faciliteter. Der er også smukke, velholdte udendørsarealer med egen solcelleanlæg og vandanlæg.
Stemningen på skolen er præget af samarbejde og fællesskab – også på tværs af personalegrupper.
Som ledende pedel har du et medansvar for, at vi sammen skaber gode rammer for elevernes læring, dannelse og trivsel. Den ledende pedels arbejdsdag rummer både ledende og udførende arbejde, samtidig med at du er hovedansvarlig på dine områder.
Skolen er en selvejende institution under staten og ledet af en professionel bestyrelse. Din nærmeste leder er skolens rektor.
Vi ønsker, at du:
Har en uddannelse som ejendomsservicetekniker eller håndværker.
Har erfaring med ledelse og økonomi.
Kan etablere gode og tillidsfulde relationer til elever og medarbejdere.
Har gode samarbejdsevner og kan kommunikere med mange forskellige mennesker.
Er serviceminded, fleksibel og kan prioritere egne og medarbejderes arbejdsopgaver.
Har kørekort og bil med anhængertræk, samt bor i nærområdet.
Personaleledelse:
Nærmeste leder for pedelmedhjælper og rengøringspersonale.
Planlægning af rengøring – sammen med det selvstyrende rengøringsteam.
Planlægning af pedelarbejde – sammen med pedelmedhjælperen.
Planlægning af ferie og fridage for teknisk personale.
MUS med teknisk personale.
Modtage sygemeldinger fra teknisk personale og planlægning af opgaverne ved sygdom.
Bygningsdrift og ledelse:
Ansvarlig for indvendig og udvendig vedligehold af bygninger og inventar.
Ansvarlig for pasning af udendørsarealer, herunder snerydning og grusning.
Ansvarlig for skolens tekniske installationer – herunder CTS-anlægget.
Ansvarlig for energistyring, indberetning og lovpligtige serviceeftersyn.
Planlægning af vedligeholdelsesopgaver, og foretage relevante indkøb af f.eks. inventar.
Kontakt til håndværkere og indhente tilbud ved større opgaver.
Ansvarlig for adgangskontrol, alarmsystem og brandsyn.
Modtage opkald fra alarmcentral.
Udlejning af hal og sal til eksterne brugere.
Ansvarlig for aflåsning af skolen om eftermiddagen og i forbindelse med aften – og weekendarrangementer.
Ansvarlig for opstilling/klargøring til skolens arrangementer og eksamen.
Økonomistyring og samarbejde:
Budgetlægning og budgetopfølgning i samarbejde med administrationschef.
Samarbejde med øvrigt personale, kantine og eksterne brugere.
Samarbejde med IT-support om højtaleranlæg, projektorer o.l.
Medlem af Samarbejdsudvalget (SU).
Samarbejde med eleverne: elevråd, festudvalg og cafeudvalg.
Arbejdsperioderne følger stort set skoleårets gang. Men bygningsmæssige reparationer m.m., som kan virke forstyrrende på skolens undervisning, gennemføres normalt uden for undervisnings- og eksamenstiden. Herudover må der påregnes nogle aftener og weekender hen over skoleåret, hvor den ledende pedel skal yde assistance i forbindelse med arrangementer og fester.
Løn- og ansættelse fastsættes efter kvalifikationer og følger gældende overenskomster.
Motiveret ansøgning stiles til rektor Claus Kjeldsen og sendes til: ck@bggym.dk.
Emnelinje: ”Ansøgning ledende pedel”
Ansøgningen skal vedhæftes dokumentation for faglig kompetence, CV samt evt. anbefaling fra nuværende eller tidligere arbejdsgiver.
Ansøgningsfrist: fredag d. 6. februar kl. 12.00. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler umiddelbart efter vinterferien (uge 7). Der kan muligvis blive tale om en 2. samtalerunde mandag-onsdag d. 23.-25. februar.
Nærmere oplysninger om stillingen kan rettes til Claus Kjeldsen på telefonnr. 2083 7571/8668 3600.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde aftenarbejde weekendarbejde
-Arbejdsgiver:
BJERRINGBRO GYMNASIUM, P. E. Eriksens Vej, 8850 Bjerringbro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/88360112-5523-477f-aea5-3c4a50be70c0