Bjerringbro Idræts- & Kulturcenter byder mandag den 30. marts velkommen til TrygFondens Livredderpatrulje, når de kl. 16.30-18.00 besøger Bjerringbro Svømmehal for at tilbyde sjove og lærerige aktiviteter i vandet.
Både børn og voksne kan glæde sig til spændende aktiviteter såsom at hoppe i vandet med redningsvest, bjærgning af dukke og kast med redningskrans. Arrangementet foregår som en del af det normale entrébesøg, men med ekstra underholdning og mulighed for at blive klogere på livredderudstyr og færdigheder.
Tag familien med til en dag fyldt med leg, grin og læring om gode vandfærdigheder.