Bjerringbro Idræts- & Kulturcenter inviterer alle vandglade sjæle til en sjov og lærerig eftermiddag mandag den 30. marts, når TrygFondens Livredderpatrulje besøger svømmehallen.
Fra kl. 16.30 til 18.00 kan hele familien deltage i en række aktiviteter, der fremmer vigtige vandfærdigheder. Deltagerne kan blandt andet opleve, hvordan man hopper sikkert i vandet med redningsvest, prøver bjærgning af en dukke, kaster redningskrans, udfordres på livredderboard og får indsigt i brugen af svømmehalens Leg & Lær Livreddertårn.
Arrangementet afholdes til normal entrépris, men byder på en dag fyldt med ekstra oplevelser for både børn og voksne. Det bliver en dag med masser af leg, grin og mulighed for at styrke sine kundskaber i sikker omgang med vand.