Gudenaadalens Gymnastikforening melder klar til en ny sæson, der skydes i gang i morgen. Foreningen tilbyder en bred vifte af hold, som henvender sig til både børn, voksne og familier.
På programmet for den kommende sæson findes blandt andet forældre/barn-hold, vandgymnastik, yoga, RytmeMix for 7.-9. klasse, CrossDance, voksengymnastik og børnespring. Derudover er der mulighed for gratis prøvetimer på alle hold.
Interesserede opfordres til at reservere deres plads på foreningens hjemmeside, da nogle hold har venteliste. Gudenaadalens Gymnastikforening ser frem til at byde både tidligere og nye medlemmer hjerteligt velkommen.