Nytårsløb i Bjerringbro trodsede regnvejr

dato

Bjerringbro Atletik & Motion skød løbsåret 2026 i gang med en festlig tradition nytårsdag.

Trods det udfordrende vejr deltog 35 medlemmer i det årlige nytårsløb, som startede klokken 14 fra Bjerringbro Outdoor. Efter de 5 kilometers løb over Engbroen ventede der champagne og kransekage i madpakkehuset på Åpromenaden. Der fik deltagerne mulighed for at ønske hinanden godt nytår i ly for regnen, takket være Mette og Djons forberedelser. Arrangementet markerer starten på et spændende år for klubben.