Pædagoger til udegruppe og Børnehave - Bøgeskovens Børnehus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Bøgeskovens Børnehus søger 2 pædagoger

Bøgeskovens Børnehus er normeret til 110 børnehavebørn og 28. vuggestuebørn. Vi har fantastiske rammer ude og inde. Vi arbejder fokuseret med at skabe de bedste betingelser for alle børn og planlægger grundigt det pædagogiske arbejde. Vi har fælles mål for planlægning, dog udføres det forskellige alt efter hvilken gruppe børn, der arbejdes med. I Børnehuset vægter vi struktur højt og planlægger små læringsmiljøer ud fra hvad de enkelte børn og grupper har behov for. Vi har gennem en længere periode haft mulighed for at opnormere vores personalegruppe i institutionen. Opnormeringen er tænkt så medarbejder i fællesskab kan have øje for at inkludere alle børn med forskellige pædagogiske tiltag.
Den ene pædagog skal være i vores udegruppe, som de fleste dage går på ture i nærmiljøet. De benytter skoven, åen og byens grønne områder. Den anden pædagog skal ansættes i en af de almindelige børnehavegrupper.
Vi er beliggende i den syd- østlige del af Bjerringbro med skoven og skolen som nærmeste nabo. Vi er en del af Dagtilbud Område Sydøst, som består af flere børnehuse og dagplejere. I området samarbejder lederne omkring fælles mål og retning for dagtilbuddene. Bøgeskovens Børnehus er en attraktiv arbejdsplads med en faglig stærk personalegruppe.

Derfor søger vi to pædagoger der:

  • Har en positiv indstilling og er imødekommende overfor både børn, forældre og kolleger
  • Vil arbejde med at skabe læring, udvikling og trivsel for alle børn
  • Vil indgå aktivt i det tværfaglige samarbejde med forældre, personale og samarbejdspartnere
  • Som vil reflektere over egen pædagogisk praksis i samspil med dine kolleger
  • Er nærværende og engageret sammen med børnene
  • Trives i en lærende organisation, hvor fleksibilitet og forandring er en del af praksis

Vi arbejder bevidst med:
  • At arbejde med det enkelte barns udvikling- læring og trivsel, samt styrke barnets relationer, så det får mulighed for at deltage i børnefællesskabet
  • At have en ressourcefokuseret og anerkendende tilgang til barnet
  • Forældresamarbejdet om det enkelte barn og børnegruppen
  • At skabe læringsmiljøer med fokus på proces, hvor pædagogen engageret støtter barnets udvikling
  • TOPI
  • Evaluering på forskellige niveauer

Løn og ansættelse:
Løn efter gældende overenskomst.

Få mere af vide om stillingerne
Hvis du har spørgsmål til de to stillinger, er du velkommen til at kontakte børnehusleder Lene Bay på tlf. 29 16 19 60.

I Viborg kommune er det besluttet at alle stillinger bliver slået op som fuldtidsstillinger på 37 timer. Der kan i begge stillinger tilbydes lidt færre timer, hvis det ønskes.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Bøgeskovens Børnehus, Børnehaven, Koldskær, 8850 Bjerringbro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5937464

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet