Børnehuset Pilekvisten søger hurtigst muligt en pædagogmedhjælper i en tidsbegrænset stilling på 25 timer om ugen fra nu og frem til 31. december 2025 til vores vuggestue.
Pilekvisten er et nybygget børnehus fra maj 2016, beliggende på Pilevej 7 i Bjerringbro. Institutionen er aldersintegreret og rummer børn i alderen 0-6 år. Vi har to basisgrupper i børnehaven, ”Alferne” og ”Troldene”, med plads til 60 børn, og i vuggestueafdelingen plads til 24 børn. Vores børnehus tilbyder et fantastisk børnemiljø med fokus på glade farver, store lyse rum, små nicher til stille leg, læsning og dukkekrog. Derudover har vi et fællesrum, der indbyder til leg og samvær på tværs af grupperne, samt et motorikrum med klatrevæg, spejl, balancebomme, værksteder og kreative rum.
Børnehuset ligger i udkanten af Bjerringbro med gode muligheder for at benytte den omkringliggende natur, især skoven, som vi bruger aktivt i hverdagen. Vi har også mulighed for ture til Kællinghøj og Gudenåen samt gode busforbindelser inden for gåafstand, hvilket åbner op for udflugter til nærliggende byer.
Pilekvisten hører under område 4, hvor de kommunale børnehuse har fælles områdeledelse. Vores personalegruppe består af en leder, pædagoger, pædagogiske assistenter, pædagogmedhjælpere, en kost- og eneansvarlig samt en husassistent. Vi tilbyder fuldkostordning i børnehuset.
Vi har fået tildelt timer til praktisk hjælp til et barn på 2,5 år, og søger derfor en medarbejder, der i tæt samarbejde med det øvrige personale kan varetage denne særlige opgave. Det indebærer deltagelse og støtte ved måltider samt aktiv deltagelse i hverdagens aktiviteter og det pædagogiske arbejde i vuggestuen.
Vi søger en medarbejder, der:
- Har et åbent sind, gåpåmod og en positiv indstilling
- Er tålmodig og omsorgsfuld
- Har humor og udviser arbejdsglæde
- Er lyttende og modtagelig overfor ny læring
- Er nysgerrig, engageret og en ansvarlig holdspiller
- Er omstillingsparat – når plan A bliver til B, C eller D
- Stræber efter det bedste og glædes over det, der er godt
Løn og ansættelse
Løn og ansættelse følger gældende overenskomst.
Stillingen er tidsbegrænset med ansættelse hurtigst muligt og frem til 31. december 2025.
Forud for ansættelse indhentes børne- og straffeattest.
Yderligere oplysninger
Kontakt konstitueret børnehusleder Line Slothus Pinnerup på telefon 30 85 89 86 for yderligere information.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Børnehuset Pilekvisten, Vuggestuen, Pilevej, 8850 Bjerringbro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5e3a854c-907a-43fc-910e-4676d5e11b32