Er du socialpædagog eller har anden relevant uddannelse og leder efter et spændende job, så har du muligheden nu!
Botilbuddet Egehøj søger en medarbejder til et enkeltmandsprojekt, gerne snarest muligt.
Botilbuddet Egehøj søger en socialpædagog til et enkeltmandsprojekt, hvor du vil blive en del af et fagligt dygtigt team, der arbejder med de 11 borgere, der bor på Egehøj. Som medarbejder vil du have ansvaret for én specifik borger, der har brug for en klar struktur, ro, konflikthåndtering og støtte til at udvikle sociale kompetencer. Du vil samarbejde tæt med dit team for at sikre den bedst mulige støtte og udvikling for borgeren.
Botilbuddet Egehøj:
Botilbuddet Egehøj er beliggende i et roligt boligområde i Bjerringbro med gåafstand til centrum og indkøbsmuligheder.
Egehøj består af 11 lejligheder fordelt på 2 separate etplansbygninger samt fællesarealer, der giver mulighed for socialt samvær med de øvrige beboere.
Vi lægger vægt på, at den enkelte beboer sættes i centrum og mødes med anerkendelse og respekt for egne ønsker og behov. Vi har desuden fokus på at give beboerne omsorg og tryghed i dagligdagen, ligesom der lægges vægt på at sikre et positivt og konstruktivt samarbejde med beboernes pårørende.
Pædagogisk arbejder vi ud fra en anerkendende, ressourcefokuserende og systematisk tilgang med afsæt i Viborg Kommunes socialpolitik ”Livet er dit – Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab”.
Det gør vi ved at have respekt for forskellighed og gennem en individuel indsats, hvor KRAP er den gennemgående pædagogiske tilgang.
Som ansat i Botilbuddet Egehøj:
- Er uddannet social pædagog eller har anden relevant uddannelse
- Har erfaring med målgruppen eller tilsvarende specialpædagogiske opgaver indenfor psykiatrien eller udsatte området
- Er anerkendende og ressourcefokuserende i din tilgang til andre mennesker
- Sætter den enkelte borger i centrum og har forståelse for den enkeltes individuelle behov for støtte og omsorg
- Er fleksibel, ansvarsbevidst og en reel samarbejdspartner
- Er loyal overfor fælles faglige strategier og strukturer
- Er tydelig, rummelig og kan bevare roen i svære situationer
- Er fortrolig med IT, og som gerne har kendskab til IT-fagsystemet Nexus
- Bidrager til at skabe de bedst mulige betingelser for borgerne.
- Kan arbejde med konflikthåndtering.
Ud fra ovenstående forventer vi, at du:
- Har viden om KRAP og LA2
- Har gode kommunikationsegenskaber – også skriftlig
- Sætter borgerne i centrum
- Vægter selvbestemmelse, medbestemmelse og inddrager det i det pædagogiske arbejde
- Har gyldigt kørekort (B)
- Arbejdstiden døgndækket botilbud
Yderligere oplysninger:
Der er løbende ansættelse, da vi ønsker hurtig ansættelse.
Er du interesseret i at blive en del af vores fantastiske team og spændende målgruppe, og gerne vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte, Afd. Leder Lene Søndergaard Carroll på telefon 87877964.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Bo og aktivitet Handicap Bjerringbro, Gudenåvej, 8850 Bjerringbro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/3a7f2064-ef8c-46e4-b139-f16e5db69341