Bjerringbro Byforum inviterer til en aften med livemusik, når duoen Dan & Koch optræder på Niels Due Jensens Plads i aften. Arrangementet begynder kl. 19.00 og byder på guitarspil og fællessang til kl. 20.30.
Koncerten er gratis, og man kan købe drikkevarer på pladsen. Hvis vejret viser sig fra sin våde side, rykker koncerten indenfor i Viften i Gudenåhuset. Koncerten er en del af sommerens Torsdagskoncerter, som er arrangeret af Bjerringbro Byforum KUK-udvalget i samarbejde med Bjerringbro Bibliotek og engagerede lokale ildsjæle.