Undervisningsminister besøgte Bjerringbro Gymnasium med fokus på uddannelse

dato

Bjerringbro Gymnasium kunne i dag byde velkommen til undervisningsminister Mattias Tesfaye, der sammen med Anders Bertel, borgmesterkandidat for Socialdemokratiet i Viborg, og Katrine Evelyn Jensen fra DSU, lagde vejen forbi skolen.

Besøget bød på spændende indblik i gymnasiets forberedelser til den nye erhvervsrettede ungdomsuddannelse EPX. Ministeren fik derudover muligheden for at opleve elevernes engagement på Business-studieretningen og deres caseorienterede arbejde.

Også elever fra BeScience-linjen delte deres erfaringer fra en studietur til Tanzania, hvor teori og praksis blev forenet. Dagens ministerbesøg illustrerede, hvordan Bjerringbro Gymnasium integrerer praksis i uddannelsen, med støtte fra samarbejdspartnere som Grundfos og Naturvidenskabernes Hus.