Bjerringbro Byforum Detail byder velkommen til en hyggelig Open by Night i Bjerringbro på fredag den 29. august fra kl. 17 til 21. Aftenen byder på en lang række aktiviteter og oplevelser for hele familien.
Der vil være levende musik fra Shortest Straw og smagsoplevelser med tapas fra Mammen ost og deli samt GRO. Børnene kan se frem til hoppeborg og aktiviteter med KFUM, mens motorcykler, linedance og Kom & Dans vil underholde foran butikkerne, som har åbent til kl. 21.
Lions Bjerringbro står desuden for ølsalget, og lokal mad kan nydes fra Food by Sejdenfaden og Byens Hjerte. Det er en oplagt mulighed for at møde lokale politikere og samtidig støtte op om det lokale fællesskab.