Bjerringbro-Silkeborg Håndbold skyder den nye sæson i gang med et særligt arrangement i JYSK arena søndag den 7. september.
Aftenen starter kl. 18.00 med en fanspisning i Hal B, hvor La Casita Silkeborg serverer en lækker menu til 95 kr. pr. person. Efterfølgende er der topkamp kl. 20.00 mod HØJ Elite Herrer, hvor profiler som Hans Lindberg og Michael Damgaard indtager banen.
Der vil være hygge og fællesskab i Fanzonen hele aftenen, og fanspisningen er åben for alle. Man skal dog huske at tilmelde sig senest tirsdag den 2. september kl. 12.00. Flere oplysninger og tilmelding kan findes på klubbens hjemmeside.