Gaming nat på Bjerringbro Gymnasium samler eleverne

dato

Fra fredag til lørdag blev fællesarealet på Bjerringbro Gymnasium fyldt med fællesskab og gaming, da skolen afholdt et storslået LAN-event. Elever fra forskellige årgange og uddannelser samledes til en nat med computerspil, snacks og grin.

Blandt aktiviteterne blev der afholdt konkurrencer i Mario Kart, FIFA og Smash Bros, hvor vinderne henholdsvis blev Simon fra 3.x, Augustas & Gustav fra 2.b, samt Magnus fra 3.x. Prisen for det bedste setup gik til Sebastian fra 1.bx.

For BG-eleverne handlede aftenen ikke kun om at konkurrere, men også om at skabe stærke minder og styrke skolens fællesskab.